Bestyrelsens beretning for 2015

Generalforsamling den 5. april 2016 Give Fjernvarme AMBA. 1.1.2015 - 31.12.2015. Bestyrelsens beretning.

Den 1. januar 2015 blev prisen pr. MWh nedsat fra 400,- til 320,- kr. excl. moms. En pris vi havde budgetteret med skulle gælde for de næste 3 år (2015-2016-2017), derfor var vores budget et underskud på 2,7 mill.kr., men da året var gået, blev det et overskud på 1,4 mill.kr. Pengene skal tilbage til forbrugerne, så prisen for 2016 blev sat til 220,- excl. moms pr. MWh. Dette er en ekstraordinær pris, som kun gælder for 2016.

Værket har kørt rigitg godt, 96,2% af varmen er leveret fra flisværket og kombineret med en mild vinter og dygtige medarbejdere, betyder dette at et standardhus (130 kvm) er prisen nedsat fra 9.840,- til 7.577,- kr. i 2016. Det er vi ret stolte over.

Pr. 31.12.2015 var der 1538 brugere og flere er på vej.

Fremløbstemperatuen er sænket fra 70,4 grader til 68,1 grader. Og det har givet en besparelse på ca. 70.000,- kr.

Kvartalsvis a'conto betaling vil give en sparelse på ca. 50.000,- kr. Brugerne kan også spare ved bedre afkøling. Tal med din VVS installatør.

Endnu engang tak til bestyrelse og medarbejdere for et godt samarbejde.

Formand 

Søren Tølbøl