Fjernvarmen bliver dyrere

Fra januar 2019 mister landets kraftvarmeværker det, der hedder grundbeløbet – et elproduktionstilskud, værkerne har fået for at stille deres produktionskapacitet til rådighed, når der manglede strøm i elnettet. 

Siden 2008, hvor Give Fjernvarme gik på det frie el-marked, og til udgangen af 2018, hvor tilskuddet ophører har vi modtaget 26 mill i elproduktionstilskud (grundbeløb), i gennemsnit 2,6 mill om året. 

Fra 2008 til 2018 er varmeprisen til forbrugerne reduceret fra 16.627,50 kr./år til 7.705,00 kr./år

I 2019 vil det koste 12.215,63 kr. at opvarme et standart hus (et standart hus på 130 kvm med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh), i Give, hvilket er en stigning på 4.510,63 kr. om året eller ca. 375,- kr. om måneden.

I 2016 var Give Fjernvarme AmbA det varmeværk i danmark, som leverede billigst fjernvarme til forbrugerne. Og Give Fjernvarme har siden 2016 været blandt de 5 fjernvarmeværker i Danmark der leverede billigst fjernvarme.

På trods af den store stigning forventer Give Fjernvarme også at være blandt de billigste i 2019.